31.07

Bygge- og anlægsbranchen er for en stor dels vedkommende en overset brik i den grønne omstilling, både når det gælder energi og ressourceforbrug samt klimabelastning. I Danmark forbruger vi ressourcer svarende til, hvad der skal 4 jordkloder til at forsyne. Det kan ikke fortsætte. 40% af energien forbruges i bygninger, 40% af alt affald kommer fra byggeaktiviteter og 30% af CO2 udledningen kommer fra bygge- og anlægsaktiviteter. Det er bydende nødvendigt, at der bliver taget konkret fat i de potentialer, som bygge- og anlægssektoren rummer i forhold til den grønne omstilling.

Energiforbruget skal ned og være grønt

Hvis vi ser på energiforbruget i bygninger, så er der flere gode grunde til at tage fat her. Både klimamæssigt, men også forsynings- og sikkerhedspolitisk, skal vi på én og samme tid reducere vores energiforbrug og omstille fra sort til grøn energi.  

Der er betydeligt behov for at omlægge vores varmeforsyning fra olie og gas over til en grønnere fjernvarme og varmepumper. Imidlertid står det også klart, at vi i Danmark er bagud når det gælder om energieffektivisering og energibesparelser. For eksempel har vi alt for lille udnyttelse af overskudsvarme fra industrien, ligesom vi glimrer ved ikke at have en samlet plan for energieffektivisering. Her halter vi efter de direktiver, der kommer fra EU, i stedet for at gå foran og vise, at vi både kan omstille vores energiforsyning til at være baseret på vedvarende energi samtidig med, at vi reducerer behovet for energi til for eksempel opvarmning.

Byggeerhvervet er storforbruger af ressourcer

Ser vi på ressourceforbruget, så er bygge- og anlægsbranchen i Danmark og globalt en af storforbruger af klodens ressourcer og samtidig storleverandør af affald.

Vi er derfor nødt til at forholde os til, hvad der er behov for at bygge og anlægge i fremtiden. Kan vi i langt højere grad renovere og levetidsforlænge de bygninger, som allerede er opført? Kan vi genbruge meget mere frem for bare at lade byggematerialer ende som vejfyld eller blive afbrændt? Og kan vi begynde at anvende byggematerialer, der er en del af klodens fornybare ressourcer så som for eksempel biogene byggematerialer?

Vi må forvente, at det fremadrettet bliver et krav, at man som bygherrer skal redegøre for mulighederne ved renovering og levetidsforlængelse før man får tilladelse til at nedrive bestående bygninger,

Fokus på byggeriets klimabelastning

Det leder frem til det tredje fokusområde – byggeriets klimabelastning. I Danmark har vi introduceret CO2 belastning pr m2 nybyggeri som et nyt krav i vores byggelov. Selv om kravet, der blev indført 1. januar 2023, er ganske lempeligt, så viser det en ny vej for både måden at bygge på, men også for den måde vi producerer byggematerialer på. Med krav om livscyklusanalyser for alt nybyggeri, så er klimaaftryk, for det vi bygger, reelt introduceret. Det har allerede sat nye dagsordener for producenter af byggematerialer, der arbejder målrettet med at omlægge produktionen og udvikle nye metoder, så konventionelle byggematerialer kan leveres med langt lavere klimaaftryk. Klimakravene vil også åbne for nye biogene byggematerialer, ligesom renovering og levetidsforlængelse, af det vi allerede har bygget, bliver en fremherskende dagsorden.

Mere fokus på mulighederne i byggeri og anlæg

Med ovenstående erkendelser in mente er det uforståeligt og bekymrende, at der politisk ikke er endnu mere fokus på den betydning, bygge- og anlægssektoren har og kan få i forhold til de markante klima- og ressourceudfordringer, vi står over for at skulle løse som samfund. Og det gælder både politiske initiativer nationalt og internationalt.

Bygninger og det byggede miljø skal langt højere op på agendaen og politisk anerkendes som en vigtig brik i den grønne omstilling. Og det sker bedst i et fornuftigt samspil mellem politisk regulering, efterspørgsel fra bygherrer og udbud af løsninger fra byggebranchen. Alle tre parametre kan stimuleres politisk og rummer store potentialer.