05.01
LYT TIL EPISODE 10 AF PODCASTEN GRØN DEADLINE: DE OFFENTLIGE KÆMPER – NØGLEN TIL BÆREDYGTIGT BYGGERI?
Gæsten er Mogens Kornbo, Direktør, Center for Ejendomme hos Region H og øverste ansvarlige for udvikling og drift af mere end 2 millioner kvadratmeter bygninger – et tal der, alt afhængig af hvordan sammenlægningen af Region H og Regions Sjælland ender, kan stige til hele 4,2 millioner kvadratmeter.

Når vi taler om den bæredygtige omstilling af byggeriet, er det fristende at fokusere på teknologien, arkitekterne, de udførende led og de private udviklere. Men måske er det i virkeligheden de offentlige ejendomsudviklere, ejere og forvaltere, der sidder med nøglen til at løfte efterspørgslen og dermed fremme bæredygtigt byggeri.
I denne episode stiller vi skarpt på, om regionerne bruger deres størrelse og indflydelse offensivt nok til at presse hele byggeriet i en mere bæredygtig retning, eller om de risikerer at fremstå som sovende kæmper, der taler om grøn omstilling, men i praksis handler ud fra andre økonomiske og politiske interesser og dagsordener.
Vi kommer bl.a. til at berøre emner som politisk vilje til forandring, balancen mellem på den ene side nybyggeri og på den anden side transformation og levetidsforlængelse, genbrug sat i system, nye samarbejdsformer – samt den reelle pris og gevinst når man ønsker at tager højde for såvel miljømæssig, social som økonomisk bæredygtighed i projekter og løbende drift.
Vil du blive klogere på, hvilken rolle Regionerne spiller i den grønne omstilling af byggeriet, så lyt med her: Spotify, Apple Podcast eller energiforumdanmark.dk